Note før du bruger denne guide

Guiden er forældet og der er ved at blive skrevet en ny. Derfor er der en del ting i denne guide som ikke passer længere og jeg må derfor henvise til http://wiki.archlinux.org

Der er et kendt problem at mange har problemer med at installere Arch Linux da cd'erne er meget gamle. Hvis der er problemer med SATA diske, netkortsproblemer og lign. under installationen kan det muligvis hjælpe at benytte nogle nye cd'er der er lavet med en ny kerne og bedre udev. De nye cd'er vil ikke ændre på selve installationen og vil heller ikke hjælpe på hardware problemer i selve Arch da konfigurationerne ikke kommer med fra CD'en. De nye CD'er kan hentes her:

http://www.archlinux.org/~tpowa/newisos/

Husk på at der ikke er support for disse cd'er og at denne guide ikke er skrevet til disse nye cd'er da dette ville være umuligt (bliver ændret ret ofte).

Indledning

Denne guide kan ikke anbefales til begyndere i Linux miljøet. Guiden er ikke skrevet til den alm. førstegangs bruger af Linux da målgruppen for Arch Linux ikke er begyndere. De brugere som denne guide henvender sig til er først og fremmest:

Derfor siger jeg det lige en sidste gang. Er du begynder skal du IKKE røre ved Arch Linux med mindre du virkelig ønsker det. Selvfølgelig skal du have lov til det men nu er du advaret.

Om forfatteren

Jeg hedder Jacob Bang til hverdag men kendes også som julemand101 på diverse forums, IRC kanaler osv. Til hverdag går jeg på HTX i Hjørring (Nordjylland) som 2.g. Første gang jeg prøvede Linux for alvor er for ca. 3 år siden og dengang var det en SuSE Linux. Dette gik så fint i en dag hvor jeg så slettede SuSE da det bare ikke kunne holde til min nysgerrighed som betød den ikke kunne starte længere.

Næste dist. blev så Fedora som kunne holde til en del mere. Den holdte faktisk en hel uge inden jeg blev træt af den. Årsagen var hovedsagelig at jeg ikke kunne lide, at man skulle rode med mp3 support og at den til sidst begyndte at blive voldsom sløv.

Efter Fedora blev det så Debian Woody (stable) som hurtigt blev opdateret til Debian Sarge (testing) og igen senere til Debian SID (unstable). Kort og godt havde jeg Debian i et år og var meget tilfreds. Men dette stoppede da Debian SID begyndte at blive ekstremt ustabilt pga. de opdaterede en del i en periode. Jeg besluttede at se efter en anden dist.

Jeg testede en del dist. som fx Slackware men endte så med Arch Linux som virkelig var kærlighed ved første blik og jeg troede ikke der fandtes noget der var så meget bedre end Debian.
Nu har jeg brugt Arch Linux i over et år og jeg synes ligesom det er på tide jeg for delt mine erfaringer ud i verden. Jeg har bidraget til Arch Linux ved at lave diverse pakker som fx openoffice-da, openoffice-spell-da, bb og xblast.

Feedback

Hvis nogen skulle være i tvivl så er jeg meget interesseret i feedback af enhver art. Er der noget der er uklart, noget der mangler, sider jeg burde linke til, noget der er direkte forkert, døde links, manglende installationskilder eller andre kommentarer. Skriv til julemand101@gmail.com

Hvad er Arch Linux

Arch Linux er en Linux distribution der kan formes til at gøre hvad som helst (næsten). Den er meget enkel og overskuelige, hvilket gør ændring og tilpasning let. Det er med til at gøre Arch Linux til en god Linux distribution hvor en målrettet tilpasning ønskes. Samtidig er det en god og lettilgængelig distribution for dem der vil lære hvordan et Linux system er opbygget. Der følger ingen konfigurations hjælpeværktøjer med så du vil hurtig blive meget dygtig til at konfigurere dit system fra en konsol.

Arch Linux bruger i686-optimerede pakker som giver dig forbedret ydeevne ved sammenligning af i386-optimertede pakker. Dette betyder at Arch Linux kun vil køre på en Pentium II processer eller højere. Arch Linux har også typisk de sidst nye stabile versioner af software.

Arch Linux bruger Pacman pakkesystemet, hvilket kobler et simpelt binært pakkeformat sammen med et nemt-at-bruge bygge system, som giver den almindelige bruger mulighed for nemt at håndtere og specialfremstille sine pakker, uanset om det er en officiel Arch pakke eller en brugers egen hjemmelavede en. Opbevaringsstedsystemet giver brugerne mulighed for at bygge og opretholde brugernes eget hjemmelavede pakkebibliotek, med et opmuntrende fællesskab i vækst og som yder en indsats for at gøre det endnu bedre.

Pacman kan holde et system opdateret ved at synkronisere pakkelisten med hovedserveren, og gør det til en leg for den sikkerheds-beviste systemadministrator at opretholde. Denne server/klient model gør det også muligt at hente/installere pakker med en simpel kommando, færdig med alle nødvendige afhængigheder (lignende Debian's apt-get).

Arch's officielle pakkearkiv er ganske strømlinet, men Arch supplere dette med et større, mere komplet "extra" pakkearkiv der indeholder en masse som aldrig bliver lavet til hovedpakkearkivet. Dette arkiv er stadig voksende ved hjælp af pakker der er tilføjet fra det stærke fællesskab.

Arch Linux tilbyder ingen officiel support, men du vil finde en masse hjælpefulde mennesker i Arch's IRC kanal og i forummet. Chancen at en anden Arch-bruger har det samme problem/spørgsmål som dig og det allerede er blevet besvaret er der. Spørg omkring!

Arch Linux bruger et "rullende udgivelse" system der fungere sådan: Arch har to versioner af hoved pakkearkivet uanset hvornår, Current og Release. Current arkivet indeholder altid de sidste og største versioner af pakkerne. Så snart en pakke er opdateret er den en del af Current arkivet, så dette arkiv skal du følge hvis du vil holde dig meget opdateret. Release arkivet følger det halv-regelmæssige øjebliksbilledee udgivelse og bliver ikke opdateret før næste øjebliksbilledee/iso udgivelse. Fx, Release arkivet vil indeholde alle pakker i 0.5 ISO indtil der udgives 0.6; disse pakker bliver så indtil 0.7 udgives. Dette er brugbart hvis du kun vil opdatere dit system når en ny udgivelse er frigjort.

Så, et lille resume: Arch Linux er en arbejdshest distribution designet til at passe til de kompetente Linux brugere. Arch stræber efter at være både kraftig og nem at håndtere, lavet som en ideel distribution for servere og arbejdspladser. Tag den ind i alle styringer du kan lide.

Systemkrav og andre krav

Selvom Arch Linux kan betegnes som et let system så har det visse systemkrav. Der kræves:

Anskaffelse af Arch Linux

Det første vi er nød til at gøre for at installere Arch Linux er at skaffe det. De fleste dist. fylder en hel cd og er fyldt med gamle pakker som bagefter skal opdateres. Dette er ikke særlig optimalt da man faktisk henter det hele to gange. Derfor vil jeg i denne guide fokusere på en FTP installation hvor man kun henter en lille iso på ca. 13 mb der kun indeholder selve installationsprogrammet og diverse drivere til netkort. Som du sikkert kan gætte kræver denne form for installation at du har Internet til rådighed under installationen. Hvis du fx sidder ved en trådløs forbindelse er det ret sikkert at du ikke kan installere via denne da Arch Linux har lidt svært ved trådløse netkort. Dette betyder dog ikke at trådløst netværk ikke virker i Arch Linux men betyder blot at det ikke virker under installationen.

Af andre måder at lave denne installation er at hente en cd der kun indeholder de pakker der er i base. Base pakkerne er de pakker der danner grundlaget for det basale Arch Linux system og indeholder kun de almindelige Linux kommandoer og så pakkesystemet Pacman. Jeg anbefaler kun denne cd til dem der kun har adgang til trådløst netværk.

Den sidste mulighed er at hente hele current systemet. Denne kan jeg ikke anbefale med mindre computeren slet ikke har Internet. Årsagen er at man bagefter skal opdatere hele systemet.

For at installere via FTP skal du hente filen arch-0.7.2-ftp.iso

For at hente en CD der kun indeholder base-filerne skal du hente arch-0.7.2-base.iso

For at hente en CD der indeholder alle filer fra current skal du hente arch-0.7.2.iso

Diverse links til Arch Linux 0.7.2 ISO'er

ftp://ftp.archlinux.org/0.7.2/iso/i686/
ftp://mirror.pacific.net.au/linux/archlinux/0.7.2/iso/i686
ftp://gd.tuwien.ac.at/opsys/linux/archlinux/0.7.2/iso/i686
ftp://ftp.belnet.be/packages/archlinux/0.7.2/iso/i686
ftp://ftp.heanet.ie/mirrors/ftp.archlinux.org/0.7.2/iso/i686

Ønsker man at se flere links kan dette gøres på: http://www.archlinux.org/download.php

Hvis man ønsker at hente Arch Linux via BitTorrent kan dette naturligvis også lade sig gøre:

arch-0.7.2-ftp.iso | arch-0.7.2-base.iso | arch-0.7.2.iso |

Efter CD'en er hentet skal den brændes som iso. Jeg går ud fra at dette ikke er noget problem hvis man har et hvis kendskab til Linux.

Installation af Arch Linux

Nu kommer vi til det som vi alle har ventet på. Nemlig selve installationen af Arch Linux. Det er ikke så svært som man først tror og ved at følge denne guide skulle det gå ret nemt. Det første som man altid gør er at sætte sin Arch cd i drevet og booter på den. Husk at slå boot på cd-rom til inde i BIOS hvis det ikke er gjort (da vi ellers ikke kommer ret langt).

01 Det første vi for at se er CD'ens bootmenu hvor vi kan lidt forskellige ting. For at installere skal man blot trykker på enter og den loader så kernen. Du kan også bruge cd'en hvis din grub er ødelagt eller kernen fejler.
02 Efter vi har trykker enter ved forrige billedee begynder den at loade cd'en og opretter en lille ramdisk. Når dette er gjort fremkommer velkomstbeskeden som ses på dette billedee. Der står en masse forskellige oplysninger som vi ikke rigtig kan bruge til noget lige nu. En oplysning jeg brugte første gang var man kunne se den engelske installationsguide ved at skrive zcat /arch/archdoc.txt.gz | less. Det vi først og fremmest skal bruge lige nu er kommandoen km da vi gerne vil kunne benytte dansk tastatur under installation. Skriv km i terminalen og tryk enter.
03 Nu for vi en "dejlig" lang liste over alle de tegnsæt man kan bruge. Dette kan være noget forvirrende. Find i386/qwerty/dk.map.gz
04 Her har vi fundet vores tegnsæt og har markeret det. Tryk enter når dette er gjort.
05 Nu kommer vi så til en ny liste. Dette er skrifttyper i terminalen. Vi skal have fundet en god skrifttype der indeholder de danske tegn (æøå). Find cp850-8x16.psfu.gz som indeholder de danske bogstaver. Når dette er gjort trykker vi enter hvorefter km vil indlæse vores indstillinger (som kan ses på pågældende billedee). Nu kan vi starter installations programmet. Som det kan ses på billedeet gøres det ved at skrive kommandoen /arch/setup og trykker på enter.
06 Første billedee ved installationen byder dig blot velkommen og beskriver blot at man kan se hvad installationen laver i baggrunden ved at trykke på Alt+F5 og kommer tilbage til installationen ved at trykker ALT+F1. Tryk blot enter her.
07 Kort sagt vælg FTP. Hvis du for problemer med FTP (ingen net eller problemer med netkort) kan du bruge CD-ROM. OBS. CD-ROM virker ikke hvis man har valgt at downloade den mindste af alle cd'erne (FTP install cd'en). Hvis man har hentet FTP install cd'en skal man downloade den fulde CD eller BASE cd'en. Tryk enter for at komme videre.
08 Normalt trykker man bare enter her. Hvis man ved at ens netkort er vanskeligt og kræver manuel indlæsning af modul går man ind i tty2 (ALT+F2) og gør dette. Det samme gælde brugere af pcmcia kort (som der kan læses på skærmen).

OBS: Arch Linux 0.7.2 kan ikke bruge cardmgr som der ellers står på billedeet. Dette er en fejl på Arch Linux cd'en som ret sikkert er rettet ved næste udgivelse. Læs mere om fejlen på: http://bbs.archlinux.org/viewtopic.php?t=21313
09 Dette er "main menu". Her kan man se alle de forskellige trin vi skal igennem for at installere Arch Linux. Som det kan ses er det faktisk meget simpelt og det er hurtigt overstået. Første trin er som sådan meget fornuftig nemlig opsætning af netværk (med mindre du har valgt en CD-ROM install hvor det så er partitionering der er det første). (går fra nu af ud fra du selv kan vælge feltet og trykke enter).
10 Kort sagt igen så står der blot at den ikke kan finde dit netkort og den spørger om skal prøve selv at finde netkortet og indlæse de nødvendige moduler ELLER om du selv vil loade dit modul i tty2. Vi svare bare yes her (virker hos langt de fleste).
11 Denne besked kommer hvis den har fundet dit netkort (eller flere) og loade de pågældende moduler uden fejl.
12 Hos de fleste er der kun et netkort i computeren men ved dem der har flere kan det godt blive en hovedpine. Arch Linux har nemlig en dum egenskab at den nogen gange bytter rundt på netkortene. Dette kan meget nemt løses efter install men lige nu må vi blot gætte os frem eller tage det interface som andre Linux dist. normalt vælger at bruge. Hvis du har et netkort så vælger man eth0.
13 Med mindre man ved DHCP ikke virker så siger man yes her. DHCP sætter selv netværket op med IP osv. Hvis man siger nej får man mulighed for at sætte de forskellige ting om manuelt.
14 Netværket er nu konfigureret. Bare fortsæt.
15 Nu er vi tilbage til "main menu" og vi går straks videre til partitionering af harddisken. Dette KAN være noget af en hovedpine. Især hvis man ikke har i sinde at slette alle data på sin computer. Nå men vi går i gang.
16 Første spørgsmål er om du vil slette hele disken og så få Arch Linux selv til at sætte partitioner op. Dette er at foretrække hvis man altså har i sinde at slette hele disken. Husk på at det er hda der vil blive slettet men det er ikke 100% sikkert at den ikke røre ved andre diske.
Anden mulighed giver dig mulighed for at partitionere selv ved hjælp af cfdisk. Jeg vil ikke gennemgå denne fremgangsmåde i denne guide da jeg går ud fra at brugeren godt kender til cfdisk. Dem der vælger cfdisk løsningen ved også godt hvad de vil have af partitionering.
Ved brug af manuel partitionering skal man huske at gå ind i "Set Filesystem Mountpoints" da Arch Linux ellers ikke kan finde ud af hvad for nogle partitioner der skal bruges til hvad. Hvis man vælger auto-partitionering skal man IKKE sætte mountpoints.
Nå men vi vælger auto i dette tilfælde.
17 Vi for lige en god advarsel om at hele disken vil blive slettet og vi vælger yes hvis vi er indforstået med det.
18 Denne besked fremkommer når den er færdig med auto-partitioneringen og fortæller at det er gået godt.
19 Vi kommer nu tilbage til partitionering menuen og vælger punkt 4 for at komme til bage til "main menu".
20 Næste punkt under installation af Arch Linux er at vælge de pakker der skal installeres. Jeg har bedst erfaring i at installere base og intet andet. Vi kan nemlig altid sætte det hele op selv senere og så for vi også lidt mere kontrol (og vi lære selvfølgelig mere).
21 Første spørgsmål. Hvor vil du hente pakkerne fra. Det er ret lige meget men jeg foretrækker rent personligt ftp.archlinux.org serveren da der altid er de nyeste pakker. Hvis man hellere vil tage en anden er der intet problem i det. Husk på at nogen er nede og måske slet ikke findes længere. Hvis det er tilfældet prøver man bare en anden.
22 Lidt information om hvordan det kommer til at foregå. Først vælger man grupper og derefter vælger man pakkerne i de grupper man har valgt. Lig mærke til de også anbefaler man kun vælger base i starten.
23 Her er de grupper man kan vælge. Vælg altid kun base med mindre du ved 100% hvad du vil gøre (hvilket også betyder du nok ikke sidder og læser denne guide). Og når jeg mener 100% så er det ikke at du ved du vil have X og KDE men at du ved hvordan alle conf filer vil være og hvad du har installeret efter installation. Nå men som sagt vælger vi bare base.
24 Her spørges der om du vil markere alle pakker som standart hvilket altid er fornuftig med mindre man igen ved hvad man vil.
25 Sådan så er vi der endelig. Stedet hvor man kan vælge hvilke pakker man vil have installeret. Kik lige listen igennem og fjern dem du med sikkerhed ved du ikke vil have. Hvis du vil være helt sikker på bare sig ok og gå videre men hvis du fx ikke har wireless så kan man jo fjerne den pakker der har noget med wireless at gøre.
26 Nu er vi tilbage til et billedee du nok kender. Nemlig "main menu". Nu hvor vi har valgt hvilke pakker vi vil have er det ret naturligt at vi vil installere dem. Vi går derfor ned til Install Packages og vælger dette.
27 Lidt information om at man kan se hvor langt den er kommet ved at kikke i tty5 (alt+f5). Desuden kan det tage noget tid alt efter hvilken forbindelse du har og hvor belastet serveren er.
28 Vil du gemme de pakker den henter efter installationen. Jeg siger normalt ja hvis der er rigeligt med plads på disken men hvis du ikke har dette eller er sikker på du ikke skal bruge pakkerne (du kan bare hente dem over nettet igen) siger du bare nej.
29 Nu henter den pakkerne ned fra serveren. Dette tager noget tid så jeg vil råde dig til at lave lidt kaffe eller lavet noget andet imens den køre. Tryk alt+f5 for at se hvad den laver og tryk alt+f1 når du vil tilbage.
30 Her har vi lige et billedee hvordan det ser ud i tty5 (alt+f5). Desværre kan man ikke se hvor mange pakker der er hentet og hvor langt den er i alt. Men man kan danne et ca. billedee af hvor langt den er. Som du også kan se er det ca. 102 mb den henter. Dette tal kan variere meget da denne guide ikke er skrevet på samme tidspunkt som du læser den.
31 Vi er nu skiftet tilbage til tty1 (alt+f1) og den er færdig med at hente alle pakkerne. Den er altså nu ved at installere og det kan være lidt spændende at læse hvad den laver (hvis man har den slags hobbyer eller bare keder sig). Normalt kommer der ikke nogen fejl men hvis der gør så skriv på forummet eller søg efter fejlen. Det kan jo være det er hurtigt rettet ;)
32 Når installationen er færdig for vi loggen som vi kan kikke i. Hvis du ikke gider dette trykker vi bare Continue.
33 Tilbage til Main Menu hvor vi nu skal konfigurere vores nyinstallede system. Dette er ikke så nemt som man lige tror men heller ikke så svært som man kunne frygte (især ikke med denne guide).
34 Første spørgsmål. Nano eller 'vi'? Hvis du ikke kender 'vi' så tag nano da den er nemmest at bruge lige nu.
35 Her er listen over filer der skal kikkes igennem. Ikke alle er lige vigtige men er altid en god ide at kikke igennem for fejl og mangler. Vi starter med /etc/rc.conf som du er hovedpunktet i Arch. Det er i denne fil man kan stille på rigtig meget af systemet (men ikke alt).
36 Dette er rc.conf filen. Det vi skal have gjort er at sætte DHCP på vores netværk og skifte til dansk sprog og tastatur. Desuden sætter vi også hostname her.
37 Sådan ser det ud inden vi retter det. Vi ændre det så der kommer til at stå:

LOCALE=da_DK
HARDWARECLOCK="localtime"
TIMEZONE="Europe/Copenhagen"
KEYMAP="dk.map.gz"
CONSOLEFONT=cp850-8x16.psfu.gz
CONSOLEMAP=8859-15
USECOLOR="yes"
38 Her har vi indtastet vores ændringer. Hvis man ønsker at dansk tastatur virker men man vil have engelsk som sprog skriver man da_GB i stedet for da_DK.
39 Vi går længere ned i filen til vi får dette felt. Her udskifter du myhost med det hostname du vil have. HUSK på dette hostname da vi skal bruge det længere i guiden.
40 Her har jeg sat hostname til archguide.
41 Nu kommer vi til det mange synes er latterligt. Ja, installeren har fundet dit netkort og sat det op men det betyder ikke at den skriver oplysningerne i rc.conf. Derfor skal du nu igen angive dine indstillinger for dit netværk. Jeg vil ikke komme ind på netværk med Fast IP da det nok giver sig selv ud fra linjen. Hvis du bruger DHCP (som jeg selv også gør og som langt de fleste bruger) så slet linjen så der til sidst står:

eth0="dhcp"
42 Her har jeg ændret det til DHCP.
Nu har du ændret rc.conf. For at gemme ændringer trykker du på Ctrl+x og trykker y til om du vil lukke nano. Næste spørgsmål trykker du så også y for at sige ja til at gemme oven i filen rc.conf.
Til det næste har jeg ikke fået taget noget billede men jeg håber det går godt alligevel hvor du nu kender systemet. Vi skal have ændret /etc/hosts filen. Jeg har aldrig skulle gøre det selv hvor jeg bor men jeg kender en del hvor der kommer problemer hvis man ikke tilføjer sig selv til hosts filen. Vi skal bare tilføje en linje og IKKE gøre noget ved den der er i forvejen der omhandler localhost. Vi tilføjer:

127.0.0.1 localhost.localdomain archguide

Som sagt tilføjer vi denne linje neden under linjen:

127.0.0.1 localhost.localdomain localhost

Så vi for det hele til at se sådan ud:

#
# /etc/hosts: static lookup table for host names
#

#<ip-address> <hostname.domain.org> <hostname>
127.0.0.1 localhost.localdomain localhost
127.0.0.1 localhost.localdomain archguide
# End of file

Husk at ændre archguide til dit hostname (derfor du skulle huske på det før).
43 Nu er vi færdige med de simple og mest nødvendige konfigurationer i vores nye Arch Linux system. Nu er det på tide at installere en kerne.
44 Vælg altid 2.6 kernen. 2.4 kernen ryger snart ud af Arch Linux og der er ingen grund til at vælge 2.4 frem for 2.6 med mindre man kender til nogle problemer som ikke fremkommer i 2.4.
45 Pakkedatabasen opdateres...
46 Nu henter den kernen ned på computeren. Dette kan godt tage lidt tid.
47 Hvis man vil se hvor meget den har hentet kan man tage et kik i tty5.
48 Her er vi tilbage til tty1 og installationen er i fuld gang. Der vil komme en del informationer men man behøver ikke læse det hele igennem.
49 Nu er den færdig og man kan læse installationsloggen igennem. Tryk Continue når du vil fortsætte.
50 Lille besked om at alt er gået godt og minder dig om du skal have installeret en bootloader inden du genstarter.
51 Inden vi genstarter og starter vores nye Arch Linux system skal vi lige have installeret en bootloader da vi ellers ikke har meget glæde af systemet.
52 Grub eller Lilo? Ja, jeg vil ikke starte en religionskrig men jeg mener altså at Grub er det bedste og især til Arch Linux da man slipper for en del bøvl (opdatering af lilo efter hver kerneopdatering).
53 Inden vi installere Grub skal vi lige se på config filen. Det er ikke sikkert der skal laves noget da den er autogenereret ud fra installationen men måske skal der tilføjes Windows eller en anden Linux.
54 Som vi kan se så er der meget dokumentation i filen så hvis der er problemer kan man ofte læse sig frem til løsningen. Der bliver desuden præsenteret info om hvad de forskellige enheder hedder i grub. De hedder nemlig ikke hda1, hdb osv. men et nummer.
Desuden er der også lidt info om Framebuffer som jeg vil komme ind på ved næste trin.
55 Jeg ændre altid selv lidt i linjen for at få framebuffer. Årsagen til dette er at jeg ikke bryder mig om at have en terminal i VGA opløsning da skærmen hurtigt bliver fyldt med output. Jeg vil ikke sige at alle skal gøre det og der kan også opstå problemer med det. Hvis du vil have framebuffer aktiveret skal du være sikker på at det har virket med andre dist. Ellers er det på eget ansvar ;)
Hvis du skulle komme til at aktivere framebuffer og at det ikke virker skal du endelig ikke geninstallere Arch Linux. Det kan nemt rettes og vil blive skrevet om i Grub guiden.
56 Når du har gemt og godkendt din grub konfiguration skal vi lige vælge hvor den skal ligge. Vælg ALTID hda med mindre du ved hvad du gør. Og ALDRIG hda1, hda2 eller anden da det vil slette alle data på partionen. (hvilket ville være en skam).
57 Lige en lille information om at Grub er installeret korrekt.
58 Nu er vi faktisk færdige med at installere grundsystemet i Arch Linux. Det eneste vi skal gøre nu er at trykke på "Exit Install".
59 Og skrive reboot for at genstarte systemet. Husk at tage cd'en ud af drevet inden du skriver kommandoen.

Afslutning

Nu har vi et base system installeret som er klart til at blive konfigureret. Der er mange muligheder og det er nu du som bruger skal beslutte dig hvad du vil have ud af dit system. Skal det fx være en server? Eller skal det måske være din store multimedie computer der kan gå på nettet, spille, skrive opgaver og lave grafisk arbejde? Mulighederne er mange og inden du går videre til næste guide vil jeg bede dig om at tænke igennem hvad du vil med systemet.
Der er nemlig ingen forkerte eller korrekte svar på hvordan dit system skal se ud. Håber du har kunne bruge denne guide til noget.

Alt indhold er skrevet af Jacob Bang

Valid XHTML 1.0 Strict Valid CSS!
arch linux inkscape Linux kernel

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en
Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår 2.5 Danmark Licens.